Ransomware udgør uden tvivl én af de største trusler online, hvorfor det er vigtigt, at man, som bruger af internettet, kender til ransomware og faren ved det. Ransomware har ramt flere tusinde computere, og angreb finder sted over hele verden. Det betyder, at ingen kan føle sig sikre, når det kommer til denne online trussel. Det særlige ved ransomware er, at det er i stand til at udnytte sårbarheder hos nogle af de største computervirksomheder, og det gør, at virussen er i stand til at ramme brugere, helt uden de behøver at åbne et dokument eller klikke på et link. Det er dog særligt gennem mails, at ransomware finder sted, og det er derfor nemt for brugere at gå i fælden. Her i artiklen kan du blive meget klogere på, hvad ransomware er, og hvordan du kan beskytte dig imod det for dermed at opnå en mere sikker adfærd online.


Køb den bedste udgave af Avast sikkerhedssystem her


 

Alle er i fare for et angreb med ransomware

Som allerede nævnt er der ingen, der begår sig online, der er i sikkerhed over for et angreb med ransomware. Det betyder, at alle således bør sikre sig mod det, da alle i princippet kan komme til at åbne et dokument eller klikke på et link indeholdende en skadelig virus. Ransomware fungerer som sagt ved, at den udnytter en sårbarhed i systemet for derved at kopiere sig selv, og når det er tilfældet, kan det blive utroligt svært at gå ind at beskytte sine konti og systemer – og skaden er således svær at udrede. Der findes dog nogle tiltag, som du kan gøre for at mindske lige netop dine chancer for at blive angrebet af ransomware og dermed undgå potentielle skader.


Installer de nyeste sikkerhedsopdateringer

Ønsker du at beskytte dig imod ransomware, skal du først og fremmest sørge for at installere de nyeste sikkerhedsopdateringer på din computer. Det kan muligvis godt lyde som en selvfølgelighed, men der er på trods af det mange brugere, der glemmer det. Flere større angreb i nyere tid viser, at de kunne have forvoldt langt mindre skade, såfremt man blot havde være bedre til løbende at installere de nyeste sikkerhedsopdateringer i det øjeblik, de bliver udsendt. Der er således ingen tvivl om, at der stadig er plads til forbedringer inden for dette område, hvorfor det er særligt vigtigt at være opmærksom på. Med disse opdateringer kan man nemlig være med til at lukke noget af den sårbarhed ned, som den enkelte virus er i stand til at udnytte.

 

Lad være med at betale de IT-kriminelle

Skulle det ske, at du er blevet angrebet af ransomware, vil du opleve, at virussen går ind og blokerer din adgang til dine data og filer, og vil du have adgang til dem igen, kræver de IT-kriminelle som regel, at du skal tilbagebetale et givent beløb. IT-eksperter anbefaler dog, at man ikke går med til denne betaling, og det er der to årsager til. Først og fremmest vil det potentielt kunne opmuntre hackerne til blot at fortsætte med deres skadelige aktiviteter, og samtidig kan man ikke vide med sikkerhed, at man rent faktisk vil få noget ud af at betale det pågældende beløb. I stedet bør du vælge en backup, da dette kan hjælpe dig langt hen ad vejen. Det skal dog nævnes, at dette ikke er løsningen, såfremt du ønsker at genskabe dine data hurtigt og effektivt. En anden løsning er disaster recovery, der helt konkret er et snapshot af dit online miljø, og det omfatter således alle dine filer og data. Disaster recovery kan tage et billede hver eneste time, så du er garanteret, at den løbende får dine seneste data med.

 

Begræns skaderne ved et muligt virusangreb

Der er ingen tvivl om, at det kan være vanskeligt at sikre sig mod et angreb online. Dette tydeliggøres især, når man går ind og kigger på tidligere større angreb. I stedet handler det om at gå ind at begrænse de potentielle skader ved et muligt virusangreb, og heldigvis kan du i dag finde en lang række løsninger inden for dette område. Disse løsninger er designet til at stoppe mulige angreb, før hackerne for alvor får fat og er i stand til at forvolde store skader. Det er blandt andet løsninger, der er i stand til at overvåge dine filsystemer, og på den måde kan de altså advare dig i lige netop det øjeblik, der bliver opdaget et angreb med ransomware. På den måde får du altså mulighed for at mindske skaden, da angrebet således bliver stoppet, inden det går helt galt.


Tilføj et filter på din webtrafik

Når du skal beskytte dig imod ransomware, kan du ligeledes vælge at tilføje et filter på din webtrafik. På den måde går du nemlig aktivt ind og blokerer for adgangen til sider på internettet, der er knyttet sammen ved hjælp af malware. Det lyder muligvis en smule besværligt og tidskrævende, men det er langt fra tilfældet. Faktisk kan du hurtigt og nemt sætte et webfilter op på din computer, hvorfor alle bestemt bør gøre dette – og det gør sig især gældende for virksomheder. Det skal dog nævnes, at et filter på webtrafikken selvfølgelig kun er i stand til at beskytte mod trusler, der allerede er kendte, hvorfor du ikke er garanteret 100% sikkerhed ved at vælge denne løsning.

 

Et system kan aldrig være fuldkomment sikkert  

Der er ingen tvivl om, at det er vigtigt, at man tager IT-sikkerhed yderst alvorligt, da et ransomware angreb kan have yderst alvorlige konsekvenser for dig. Heldigvis er der en lang række tiltag, du kan foretage dig, såfremt du ønsker at øge din sikkerhed online og beskytte dig selv bedst muligt. Dette er ikke kun vigtigt for virksomheder, men bestemt også for privatpersoner. Det skal dog nævnes, at det ikke er muligt at gøre et system fuldkomment sikkert, og der vil således altid være en potentiel risiko for et angreb. Dog bør du implementere disse tiltag, da du på den måde kan mindske risikoen markant. Du er forhåbentligt nu blevet en smule klogere i forhold til, hvordan du selv kan gøre din onlineadfærd mere sikker, så du kan undgå unødvendige hackerangreb.