Avast Internet Security

Avast Internet Security er en udvidet sikkerhedsløsning, der indeholder en række ekstra sikkerhedsmoduler i forhold til Avast Pro Antivirus – du får bla. en intelligent firewall og et kraftigt spamfilter til at sikre din mail-klient imod alskens spam e-mails.

Antivirusteknologien i Avast Internet Security er præcis på sammen niveau som i Avast Pro Antivirus – Avasts antivirusteknologi er prisvindende og opnår løbende topresultater fra uafhængige testlaboratorier som Virus Bulletin, AV-Comparatives og Westcoast Labs. Det er din garanti for, at du med investering i Avast Internet Security får en sikkerhedsløsning som på alle niveauer er kompetent og i stand til at modstå alle de virustrusler og malware-angreb som din computer kan udsættes for.

Med hvad får du med til Avast Internet Security?

Alle de funktioner og sikkerhedsmoduler som fulgte med i Avast Pro Antivirus er også tilstede i Avast Internet Security, samt ekstrafunktionerne firewall og antispam. Nedenfor kan du se en oversigt over de medfølgende sikkerhedsmoduler og efterfølgende kan du læse en nærmere beskrivelse af hvert modul:


Antivirus & Anti-malware
SikkerZone
Scanning efter forældet software
Scanning efter netværkstrusler
Scanning efter ydelsesproblemer
Browser Rensning
Fjernstyring
Redningsdisk
*Firewall
*Antispam


Antivirus & Anti-malware

Kerneydelsen i Avast Internet Security er den effektive virus- og malware beskyttelse som er aktiv så længe din computer er tændt. Virusbeskyttelsen er også automatisk i den forstand, at du ikke skal gennemføre virusscanninger selv manuelt, det klarer Avast Internet Security for dig med løbende intervaller. Virusbeskyttelsen er også defineret som en “real-time” virusbeskyttelse og det betyder, at hver gang nyt data downloades eller overføres til din computer vil Avast Internet Security scanne det igennem førend det får adgang til computeren – denne præventive fremgangsmåde eliminerer næsten alle virus og malware trusler.


SikkerZone

Du kan aktivere SikkerZone hver eneste gang du logger på din netbank og derved åbne din netbank i et 100% isoleret og sikret browservindue. I samarbejde med SecureLine VPN opnår du fuldstændig tryghed og kan ordne dine banksager uden bekymring.


Scanning efter forældet software

Dette lille praktiske ekstramodul i Avast Internet Security scanner hele din computer og alt installeret software med henblik på at finde softwareversioner, der kan være forældede og har akut behov for opdatering. Forældet software kan i mange tilfælde blive brugt af cyberkriminelle til opnå adgang til din computer, de benytter nemlig svagheder i de gamle versioner af softwaren til at angribe din computer.


Scanning efter netværkstrusler

Du kan gennemføre en scanning af dit hjemmenetværk med Avast Pro Antivirus og få analyseret om der er nogle sikkerhedshuller eller svage led du bør rette op på.


Scanning efter ydelsesproblemer

Det lille ekstramodul GrimeFighter vil assistere dig med en grundig scanning af din computer, der kortlægger mulige ydelsesproblemer og områder som med fordel kan optimeres for at genvinde hastighed og højere systemydelse. Det kan være unødvendige programmer som sløver opstarten af din computer eller diverse systemindstillinger i Windows, der med fordel kan ændres eller rettes så en ydelsesforbedring er mulig.


Browser Rensning

Er et smart lille modul som kan analysere din foretrukne browser, f. eks Firefox, for overflødige tilføjelsesprogrammer, værktøjslinjer, plugins osv., der kun er til gene og potentielt gøre din browser langsommere. Browser Rensning rydder op i din browser og tilbyder at fjerne overflødige installationer af tredjepartsprogrammer.


Fjernstyring

Du har mulighed for at fjernestyre en anden computer som også har et Avast antivirusprogram installeret. På den måde kan yde support eller hjælpe en kollega med at udføre forskellige handlinger.


Redningsdisk

Avast Internet Security kan hjælpe dig med at oprette en såkaldt redningsdisk som kan anvendes til at tilgå en blokeret eller nedbrudt computer. Er en computeren f. eks blevet overvældet af et virusangreb kan du med Avast Internet Security altid oprette adgang til computeren og bekæmpe virusinfektionen med de medfølgende antivirus-definitioner.


Firewall

Med til Avast Internet Security får du en sofistikeret og intelligent firewall, der vil beskytte dit styresystem og alt installeret software imod hackerangreb og misbrug. Den er sofistikeret i den forstand, at du kan opsætte og konfigurere den helt efter dit hoved – med begrænsninger og udvidede beføjelser som du lyster, men er du helst fri for alt det kan du trygt overlade alle beslutning til Avast Internet Security og den sørger for automatisk at håndtere alle opgaver for din firewall. Det intelligente aspekt kommer til udtryk i, at denne firewall løbende analyserer adfærden i installeret software og programmer, så den langt tidligere i et forløb med f. eks et hackerangreb kan spore trusler og tage forholdsregler.


Antispam

Med i Avast Internet Security får du et anti-spam modul som integreres med din mail-klient, så du er fri for i din dagligdag at slette og fjerne spam og junk e-mails fra din indbakke. Alt bliveret sorteret effektivt væk fra indbakken til en dertil indrettet mappe, så du altid kan gennemgå de mails i fald du har behov for det.

 


Screenshots af Avast Premier

 

 
     
 


Specifikation & Systemkrav



For at afvikle Avast Internet Security tilfredsstillende på din computer er der nogle software- og hardwarekrav som vi anbefaler er opfyldt:


Specifikationer

– Produktbeskrivelse: Avast Internet Security
– Produkttype: Elektronisk Software Download (ESD)
– Licensomfang: 1 PC
– Styresystem: Windows
– Licensperiode: 12 måneder
– Sprog: Dansk og andre sprog muligt via installationen



Systemkrav

Minimum styresystem: Windows XP, Windows Vista, Windows 7, Windows 8/8.1, Windows 10

– Intel eller AMD Athlon processor
– 256 MB RAM-hukommelse
– 1,5 GB harddiskplads