Opnå større synlighed på nettet og gør det let for dine kunder at finde din virksomhed online

Mange firmaer fokuserer i høj grad på, at deres hjemmeside skal fremstå flot og professionel. Dette er bestemt også et vigtigt fokuspunkt, men hvis eksisterende kunder såvel som nye, potentielle kunder ikke kan finde din virksomhed på nettet, er en smart hjemmeside ikke meget værd. Derfor bør synlighed i form af en høj rangering på Google samt et simpelt domæne, der tillader stavefejl, være alfa og omega for alle virksomheder, der ønsker eksponering på nettet. I denne artikel sætter vi fokus på, hvad der er vigtigt for din forretning, hvis du vil sikre dit firma at blive fundet af nye såvel som eksisterende kunder på nettet.

 

Gør det nemt for dine eksisterende kunder

Når eksisterende kunder eller gamle samarbejdspartnere skal finde din virksomhed på nettet, vil de med stor sandsynlighed indtaste dit firmanavn i deres webbrowser. Uafhængigt af om de har besøgt din hjemmeside før eller ej, vil de fleste kunder nemlig antage, at dit firmanavn også er dit domænenavn. Derfor bør du vælge et domæne, der er eller lægger sig meget op af navnet på din forretning, så dine kunder ikke søger forgæves efter dit firma. Derudover kan det være en god idé at opkøbe flere domæner, hvis du f.eks. har et dansk firmanavn, men har kunder fra hele verden, eller hvis navnet på din forretning staves på en speciel måde. På den måde vil dine kunder klikke sig ind på din hjemmeside på trods af stavefejl i domænet.

På samme måde kan det være en god idé at værne dig mod stavefejl i dit firmanavn, når det kommer til søgemaskiner som Google. Derfor kan du med fordel ændre tekstindholdet på din hjemmeside en smule, så du sikrer dig, at folk der staver dit navn eller dine vigtigste produkter/ydelser forkert i Google stadigvæk havner på din hjemmeside.

 

Fang de potentielle kunders opmærksomhed

Nye, potentielle kunder vil ofte lande på din hjemmeside uden at kende din forretning i forvejen. De vil altså klikke sig ind på din side, fordi de bruger en søgemaskine som Google til at søge efter det produkt eller den ydelse, du tilbyder. Derfor er det naturligvis vigtigt, at dit firma først og fremmest rangerer højt på Google, så potentielle kunder rent faktisk støder på din virksomhed. Det kan f.eks. lykkes ved at søgemaskineoptimere sit tekstindhold på hjemmesiden. Med søgemaskineoptimering, også kaldet SEO, undersøger du, hvordan folk oftest søger efter dine ydelser/produkter. Herefter kan du ændre dit tekstindhold og på den måde få en højere placering på Google, fordi du tager hensyn til, hvilke ord potentielle kunder bruger for at finde frem til en virksomhed som din. En anden måde at rangere højere på Google på er ved at bruge Google AdWords. Med AdWords får du en annonce hos Google og er dermed sikret en topplacering, når folk søger efter det/de ord, du har købt hos AdWords.

Der er altså flere måder at opnå synlighed på nettet på, når det kommer til eksisterende såvel som til potentielle kunder. Mange ting spiller ind på din placering – alt fra valg af server til din hjemmeside til selve brugervenligheden. Det er vigtigt, at du har fokus på brugeroplevelsen, men selvfølgelig ikke negligerer det tekniske og funktionelle, der bestemt også i 2017 spiller en markant rolle.